Bøtøskoven

Den Danske Naturfond købte i marts 2017 den nordlige del af Bøtø Plantage – nu kaldet Bøtøskoven – på Falster. Fonden har siden da sammen med Guldborgsund Kommune arbejdet på at forbedre naturforholdene i skoven. Mange af de tætte og mørke nåletræ områder er blevet fjernet, så skoven nu er mere lys og åben. Det skal give bedre levevilkår blandt andet for de mange sommerfuglearter i området samt fugle og flagermus. Der er nu udsat kvæg og vildheste, som skal stå for naturplejen.

Området ved Bøtø på det sydlige Falster ligger centralt på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækkende fugle, flagermus og sommerfugle. Og her på Danmarks absolutte sydspids kan man i skoven finde flere sjældne arter fra syd, som her har nogle af deres nordligste forekomster eller som kun lejlighedsvis kommer til Danmark. Det gælder fx dagsommerfuglen sort ildfugl, der her i landet kun yngler på diget og på nogle lysninger i skoven.

Bøtøskoven er på 153 ha og udgør den nordlige del af Bøtø Plantage. Området blev tilplantet for cirka 100 år siden. Formålet var dengang blandt andet at beskytte de inddæmmede områder i Bøtø Nor mod sandflugt. De gamle skovfyr i skoven stammer fra den oprindelige tilplantning og er derfor over 100 år gamle. Mange af de yngre, tætte granbevoksninger er nu blevet fældet for at skabe en mere åben skov med en mere varieret natur og gode levesteder for mange arter.

VILDHESTENE

Der blev i november 2017 udsat vildheste i Bøtøskoven af racen Konik. Konikheste har deres oprindelse i Polen. På polsk betyder ”kon” hest. Konikheste har man avlet på, så de ligner den oprindelige, vilde, europæiske hest – tarpanen. Tarpanen uddøde omkring år 1900. Konikheste findes i dag i flere europæiske naturreservater og er fritlevende i skovområderne mellem Polen og Hviderusland. I Bøtøskoven er der udsat en familiegruppe på otte heste bestående af en hingst, fem hopper og to føl. Hestene kommer fra et naturreservat i det nordlige Tyskland.

Hestene skal sammen med kvæg gå ude hele året og være naturens egne naturplejere. Dyrene skal ved at æde opvækst af buske og træer sikre, at arealerne ikke gror til igen, men at der bliver den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

UNIK BELIGGENHED

Med den meget sydlige placering – og sin beliggenhed i forhold til trækruten – kommer der her ofte arter, som er sjældne. Og når vi en gang imellem – især i varme perioder – oplever invasioner af insekter fra sydøst, er området ved Bøtø et af de første steder, de lander. Derfor kan man her finde sjældne, ynglende arter. Under fugletrækket kan man møde rastende spurvefugle i tusindvis i skoven og se ænder, gæs, traner og vadefugle, som søger føde i de nærliggende vådområder. Af relativt sjældne fuglearter findes rødtoppet fuglekonge og sortstrubet bynkefugl.

SÆRLIG LOKALITET FOR SOMMERFUGLE

På grund af den sydlige placering og det tørre klima har området en helt særlig betydning for dagsommerfugle. På en varm sommerdag kan der ses op til 40 arter af sommerfugle på diget og i skoven, og det gør området til en af de bedste sommerfuglelokaliteter i Danmark. Derfor er der nu skabt flere åbne områder og lysninger i området. I området har man fundet sjældne arter som for eksempel sort ildfugl, spejlbredpande og violet perlemorsommerfugl.

Kilde: Den Danske Naturfond, ddnf.dk


Udgivet d.6. januar 2019  -  Kategori:Sightseeing


Endnu ingen kommetarer


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *